Pasta af den slags du foretrækker – og den mængde din familie skal bruge.
(dog er spiraler rigtig gode hertil, da de kan fyldes med sovsen)
Baconsovs til 500 gram pasta:
200 gram bacon skåret i tern
1 rødløg i tern
1 dåse tomatpure
1 rød peber skåret i strimler
evt. andre grøntsager du gerne vil have i
1 liter fløde – af den slags du foretrækker
200 gram revet cheddar
salt – peber – paprika – basilikum
Steg bacon og rødløg sprøde i en stegegryde
Tilsæt resten og lad det simre.
Mængden af krydderier er en smagssag, men når du har smagt det til
og synes det er godt – så giv lidt ekstra af det hele,
da pastaen vil suge en del under bagningen i ovnen.
Forkog pastaen efter anvisning på pakken – evt et par minutter kortere da kogningen fortsætter under tilberedningen.
Hæld først pastaen i et ildfast fad og hæld derefter sovsen over.
Du kan evt vente med osten til det hele er hældt i et fad og drysse den over.
Så vil retten få den sprøde ostetopping.
Såfremt du ønsker kød (evt. kylling eller svinemørbrad) i retten,
kan det brunes med fra starten.
Dette kræver lidt ekstra krydring.