Tærtedej:
100 gram koldt smør
175 gram mel (efter eget valg)
1½ -2 spsk koldt vand (grovere mel kræver lidt mere vand)
Æltes sammen og en tærteform fores med dejen, helt op til kanten.
(rent hvedemel trækker sig mere sammen under bagningen, så det kræver en lidt højere kant)
Stilles koldt ½ time.
Prik bunden med en gaffel eller spidsen af en kniv 12-15 steder, for at undgå den bobler op.
Forbag derefter bunden 15 min ved 200 grader.
Svampefyld:
400 gram svampe efter eget valg
1 mellemstort rødløg
1 håndfuld frisk eller 1 spsk tørret timian
1 tsk groft salt
Lidt peber
Svampe og løg steges på en pande til det meste væde er fordampet fra svampene.
Tilsæt krydderierne (hvis du bruger frisk timian, tilsættes det først, når svampene er kommet på tærten)
2½ dl mælk
3 æg
100 gram revet cheddar
1 tsk groft salt
Det hele røres godt sammen.
Svampeblandingen hældes på den forbagte tærtedej.
Æggeblandingen hældes over.
Bag tærten ved 200 grader i ca. 40 min