400 gram klæg chokoladekage (brownix, som findes andet steds på mulla.dk er super god til denne opskrift)
250 gram mazarinkage (skær gerne den hårde chokoladekant af, hvis du bruger en købt)
Der kan også tilsættes en lille stang wienerbrød
1 spsk kakao
1 stor spsk nutella
1 spsk boysenbær-marmelade (andet marmelade kan bruges)
1½ tsk romessens
Hvis du bruger en chokoladekage, der ikke er så klæg, kan du med fordel smelte 70-80 gram chokolade og komme i, for at få det til at hænge sammen.
400 gram marcipan til udrulning (mængden afhænger dog helt af, hvor tykt du vil have det)
Halvdelen kan med fordel være lakridsmarcipan, som smager fantastisk til kagemassen
Blend kagerne så det er en god blanding.
Hældes i en skål
Kom resten i og rør godt sammen – bedst med hænderne 🙂
Trilles til et par pølser og køles ned.
Pølsen pakkes ind i udrullet marcipan – kun lige så det passer hele vejen rundt
Lægges på bagepapir og stilles koldt
Velbekomme 🙂